I 2018 blev der solgt 3,3 procent færre nye biler i Danmark i forhold til sidste år, 2019. Det betyder, at 2019 satte rekord. Her kan du få et overblik over de 20 mest solgte nye biler.

2019 bød på et rekordsalg af personbiler i Danmark. Der blev solgt hele 225.594 personbiler. Til sammenligning blev der solgt 218.483 personbiler i 2018, hvilket er 3,3 procent færre end det samlede salg i 2019.

Den seneste rekord over flest solgte personbiler i Danmark, blev sat tilbage i 2016. Dengang blev der på et kalenderår solgt 222.818 personbiler.

I december måned 2019 alene, blev der solgt 15.495 nye personbiler, hvilket er en stigning på 11,4 procent i forhold til samme periode året før, hvor man solgte 13.908 personbiler.

Men den måned, hvor der blev solgt flest personbiler i Danmark sidste år, var i marts måned. Hele 26.316 nye personbiler fik ejere i den måned.

“2019 har på mange områder været et skelsættende år for salget af danske personbiler. Hos De Danske Bilimportører er vi glade for det meget fine resultat for året og ikke mindst den positive udvikling, som vi har set gennem de seneste år,” fortæller direktør Gunni Mikkelsen fra De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Top-20 – Mest solgte nye biler i 2019:

  1. NISSAN QASHQAI – 7.325
  2. CITROEN C3 – 6.914
  3. PEUGEOT 208 – 6.852
  4. VOLKSWAGEN POLO – 6.027
  5. TOYOTA YARIS – 5.194
  6. RENAULT CLIO – 4.739
  7. SKODA OCTAVIA – 4.640
  8. VOLKSWAGEN GOLF – 4.573
  9. TOYOTA AYGO – 4.169
  10. CITROEN C1 – 4.068
  11. FORD FOCUS – 4.053
  12. SKODA FABIA – 4.010
  13. VOLKSWAGEN UP! – 3.896
  14. VOLKSWAGEN PASSAT – 3.778
  15. MERCEDES-BENZ C-KLASSE – 3.458
  16. FORD FIESTA – 3.412
  17. BMW 3’ER – 3.080
  18. VOLKSWAGEN TOURAN – 3.054
  19. VOLKSWAGEN T-ROC – 3.047
  20. MERCEDES-BENZ A-KLASSE – 2.922

VW dominerer på listen

Med den solide økonomi blandt de danske bilkøbere burde der være plads i budgettet til også at købe gearknop tilbehør på Autodeleshop.dk.

Som det fremgår af listen, så er Volkswagen repræsenteret på hele seks pladser. Dermed bør konkurrenterne måske have skiftet deres gearkasse, hvis de skal overhale dem i nær fremtid.

Volkswagen blev det klart bedst sælgende mærke i 2019. Sammenlagt har de solgt 31.107 biler i løbet af året. På andenpladsen ligger Peugeot med 19.140 solgte biler, mens Toyota snupper tredjepladsen med 17.332 solgte, nye biler.

Andelen af leasede biler er stadigt stigende. For hele året endte leasingandelen på 43 procent af det totale salg, hvilket er et stykke over niveauet fra 2018, som lød på 39 procent.

Erhvervsleasing udgør 30 procent af årets samlede salg, mens privatleasing står for knap 13 procent af det samlede salg.

De private forbrugere står for 59 procent af de totale anskaffelser af nye biler (køb samt privatleasing inkluderet), mens erhvervet står for de resterende 41 procent.

Elbil-salget er stigende

Det øgede fokus på miljøet har betydet, at flere danskere har skilt sig af med deres miljøtunge diesel- og benzin-biler og i stedet købt en ny elbil.

I forhold til 2018, blev der solgt tre en halv gange flere elbiler i 2019. Det samlede elbilsalg endte nemlig på 5.524 solgte biler kontra 1.545 i 2018.

Det kunne især mærkes i december måned 2019, hvor der blev solgt 906 elbiler mod sølle 233 året forinden.

Top-20: De mest solgte nye biler i Danmark anno 2019
Top-20: De mest solgte nye biler i Danmark anno 2019

Previous reading
Alle nye færdsels- og trafikregler i 2020
Next reading
Den rette gave til den nye billist