De fleste ønsker at få en bil hurtigst muligt, når de er færdige med deres kørekort. Der er dog flere måder hvorpå man kan købe en bil, hvis man ønsker at gøre dette. Hvilken der er bedst afhænger af nogle forskellige faktorer. I dette indlæg giver vi nogle tips til, hvordan man kan købe bil, når man er færdig med sit kørekort.
Køb en brugt bil
Den billigste løsning, når det kommer til at købe bil, det er som med så meget andet at købe en brugt bil. Ved en brugt bil kan man få alt fra den helt billige klasse til nogle tusinde og op til en bil der koster flere hundrede tusinde. Hvad man skal købe, afhænger af ens økonomi.
Det er vigtigt, at man ikke køber den første og den bedste bil man finder, hvis man vil købe en brugt. Der kan nemlig være en del skjulte skavanker, og derudover bør man lige undersøge hvad vægtafgift og forsikring vil koste.
Hvis man ønsker hjælp til at få vurderet om bilen man vil købe, står til en god pris, så kan man bruge bilbasen, eller lave en prisvurdering på: https://solgt.com/prisvurdering-bil/
Køb en bil fra ny
Hvis man har en god indkomst, så kan det være smart at købe en bil fra ny. Her er man sikret en bil, som der er dækket ind, hvis der sker noget med den. Det er den fordi de fleste biler kommer med 7 år eller mere i garanti. Det vigtige ved nye biler er dog, at hvis man køber dem, så skal man sørge for kun at få dem lavet på et autoriseret værksted. Gør man ikke dette, så kan man risikere, at bilens garanti ikke længere er gældende.
Når man køber en ny bil, så skal man som udgangspunkt ligge en udbetaling på 20%, for at få de bedst mulige forhold ift. Den låneaftale man kan lave. Derfor skal man have en opsparing klar til dette samt en månedlig indkomst der kan dække det månedlige afdrag på bilen.
Leasing
Vil man ikke eje en bil, men bare gerne have noget at køre rundt i, så kan man lease en bil. Leasing er en fed mulighed, hvis man ikke ved hvilken bil man vil have, eller hvis man gerne vil have en dyr bil med det samme. Ved leasing skal man blot være opmærksom på det der står med småt i aftalerne, så man ikke hæfter for store beløb efter endt aftale.