Guide til dig der drømmer om den perfekte bilferie

Mange af os danskere har prøvet bilferien. Den hyggelige bilferie med familien. I dag begynder bilferier at blive mere og mere populære igen. Vi skal flyve mindre, og køre noget mere. Vi skal ud og opleve vores nære europæiske miljø og kulturer i stedet for et resort i Thailand. Men hvad skal du have styr på til en bilferie? Her kommer en lille guide til bilferie. Mangler du at få styr på bilen, så besøg Bilzonen og find et væld af brugte biler.

Hvor skal I køre hen?

Danmark ligger perfekt som udgangspunkt for en bilferie. Hele Europa er åben for os, så det handler bare om at komme i bilen og afsted. Mange af os kører turen fra Danmark gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og så videre til slutdestinationen i Italien et sted. Sådan en tur er fantastisk, hvis du er til smukke alpelandskaber og enorme tyske skove. Her er der rig mulighed for et væld af oplevelser i naturen som familie. Husk her at komme af motorvejen, så I kan opleve det ægte landskab tæt på, og ikke bare i distancen fra motorvejen. En anden rejse kan være gennem det vestlige Europa. En tur fra Danmark, gennem Tyskland, til Holland, Belgien og til slut i Frankrig. Her er der rig mulighed for at komme forbi flere europæiske storbyer som Hamborg, Amsterdam, Bruxelles og Paris. Har du god tid og er til storbyer, så nyd disse på vejen med nogle overnatninger og tag jer god tid. En kør-selv-ferie kan også tage sted i den nordiske natur. Det kan eksempelvis være til Nordkap, hvor du kan køre fra Danmark til Sverige og videre til Finland. Her vil du møde den smukkeste nordiske natur med fjelde, fyrreskov, søer, og et enormt dyreliv. Her er turen en ferie i sig selv, brug gerne et par uger på det og kør stille og roligt fra sted til sted.

Alt det praktiske du kan gøre op til ferien

Skal I afsted med hele familien, så prøv at planlægge lidt på forhånd. Har du små børn på bagsædet, så husk en masse underholdning. Det kan være alt fra bøger til iPads til spil. Som familie kan I også have fælles underholdning. Det kan eksempelvis være en fælles playliste I laver. Eller måske anskaffe en lydbog – for eksempel elsker både børn og voksne Harry Potter. Det kan også være fælles quiz. Det kan være om ting I ser på vejen. I kan også tage en omgang spørgsmål tra Trivial Pursuit med i tasken. En anden praktisk ting, du kan gøre på forhånd, er at pakke mad. En bilferie kræver en hel masse mad i køletasken i bagagerummet. Bag nogle pølsehorn og nogle pizzasnegle, så I altid har nogle snacks og mellemmåltider. Lav nogle lækre sandwiches med forskellige slags spændende fyld. Forbered en masse agurke- og gulerodsstænger.  Køb en god håndfuld vand og sodavand, så I ikke går helt kolde. Det kan være ret hårdt for både voksne og børn at sidde i en bil over flere dage. Derfor må det godt gøres så lækkert og hyggeligt som muligt. Har I styr på ruten, så kan det være fint at have et overblik over, hvor I kommer hen, og hvor I har mulighed for at overnatte – så ender I ikke med at køre rundt efter ingenting i timevis med trætte og irritable børn på bagsædet.

Husk at der skal være plads til frihed og spontanitet

Selvom det kan være fint med en masse planlægning og praktik for en børnefamilie, så er et godt tip også at have plads til noget spontanitet. En stor del af en bilferie handler om frihed. Handler om at køre ud i det blå. Derfor skal det hele ikke være skemalagt. Lad der være plads til at lave spontane ting. Måske I kører forbi et skilt som peger jer mod en spændende destination? Så lad ikke planlægningen stoppe jer for at udforske det. Kom afsted ud og oplev noget. Det er med garanti de spontane situationer, som I vil huske. Måske det bliver en spontan tur i vandland i norditalien? En spontan tur på vinsmagning i Sydtyskland? Eller måske I skal udforske en lille ukendt landsby? Husk der skal være plads til at være spontane og skabe minder. Husk I ikke blot skal fra A til B. Det handler mere om at komme fra A til Å med alle bogstaverne imellem også.

Dette indlæg blev udgivet i Tips. Bogmærk permalinket.