Ubetinget vigepligt


 
 
 
 

Der findes to former for vigepligt; nemlig ubetinget vigepligt og højrevigepligt.

Denne artikel omhandler ubetinget vigepligt

For information om højre vigepligt henvises til artiklen: højrevigepligt

 

Hvornår har man ubetinget vigepligt?

En af de mest fundamentale færdselsregler – og en vigtig forudsætning for at trafikken afvikles uden ulykker – er reglen om vigepligt.

Den klart mest udbredte form for vigepligt er ubetinget vigepligt

Ubetinget vigepligt betyder, at du skal holde tilbage (vige) for trafikanter fra begge

I følgende situationer har man ubetinget vigepligt:

  • Stopskilt                 
  • Ubetinget vigepligt   
  • Hajtænder (vigelinje)
  • Stoplinje
  • Udkørsel fra parkeringsplads
  • Udkørsel fra ejendom eller grundstykke
  • Udkørsel fra tankstation el. lign.
  • Udkørsel fra markvej eller sti eller lignende klart underordnet vej
  • Udkørsel fra gågade
  • Udkørsel fra opholds- og legeområde
  • Udkørsel over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over kørebanen på den vej man kører ind på, eller som har en anden belægning i overkørslen, f.eks. brosten

 

Bøder og klip i kørekort

Overholder du ikke din ubetingede vigepligt, få du bøde samt et klip i kørekortet.

Bødetakster for overtrædelse af vigepligt

Motorkøretøj knallert – lille/stor Cykel
Bøde 2000 kr 1500 kr/2000 kr 1000 kr

Oven i bøden får du desuden et klip i kørekortet, hvis du overtræder reglerne for ubetinget vigepligt.

Hvis forseelsen forårsager et færdselsuheld får du frakendt kørekortet ubetinget.

Vær opmærksom på, at du får flere klip, hvis du samtidig overtræder flere forseelser, der udløser klip i kørekortet. F. eks. hvis du ikke har fastspændt børnene under kørslen, idet du overtræder loven om vigepligt.

Se hvilke forseelser, der udløser klip i kørekortet

 

Relaterede artikler: højre vigepligt, vigepligt – generelt

 

This entry was posted in Kørekort - generelt. Bookmark the permalink.