Knallertkørekort

Ny lovgivning

Nedenstående er de nye regler, som trådte i kraft d. 19. januar 2013

Før kunne man køre på knallert uden nogen form for kørekort, hvis man var over 18 år. Det er der nu blevet sat en effektiv stopper for med de nye regler, som trådte i kraft per 19. januar 2013.

Desuden øges antallet af undervisningstimer til 30 timer mod tidligere 24 timers undervisning.

http://www.dreamstime.com/stock-photos-classic-scooter-isolated-bike-white-background-image32029493
 

Hvornår kan man få knallertkørekort?

16-18 år

Du kan tidligst erhverve førerretten til knallert, når du er fyldt 16 år.

Såfremt du opfylder betingelserne, vil du få udstedt et kørekort til “lille knallert”, som højst må køre 30 km/t. Derfor kaldes lille knallert i daglig tale ofte for “knallert 30″.

Når du er 15½ år gammel, kan du blive undervist i at køre på knallert. Undervisningen arrangeres af din kommune – typisk på en kommunal ungdomsskole.

For information om knallertkurserne skal du henvende dig til Borgercenter i den kommune, hvor du ønsker at tage knallertkørekort.

 

Følgende krav skal opfyldes for at få udstedt kørekort til “lille knallert”, hvis du er under 18 år:

  • Gennemføre 30 lektioners undervisning a 45 minuttter med teori, kørsel på øvebane samt trafikkørsel
  • Bestå teoriprøve og praktisk køreprøve

Selve forløbet må tage fra 2 uger op til 6 måneder.

Den praktiske prøve kan først aflægges, når du har gennemført et særskilt førstehjælpskursus kaldet “Færdselsrelateret førstehjælpskursus for knallertførere”.

Kurset varer 8 timer fordelt på hhv. 4 timers færdselsrelateret førstehjælp og 4 timers basal genoplivning.

 Læs mere om kørekort til “lille knallert” (knallert 30) her

 

Over 18 år

Hvis du allerede er fyldt 18 år, behøver du ikke knallertkørekort, såfremt du har kørekort til bil eller motorcykel.

Hvis du hverken har kørekort til bil eller motorcykel, er et gyldigt knallertkørekort påkrævet for have føreretten til en knallert.

Såfremt du hverken har kørekort til bil eller motorcykel, kan du vælge at tage følgende typer af knallertkørekort:

  • “Lille knallert” (knallert 30):  Har du allerede knallertkørekort til “stor knallert” (knallert 45), kan du lovligt køre på knallert 30. Hvis du er over 18 år og ønsker knallertkørekort til knallert 30, skal du bestå en teoriprøve, som arrrangeres af politiet.
     
    Læs mere om reglerne for kørekort til “lille  knallert” her
  • “Stor knallert” (knallert 45): Er du fyldt 18 og ønsker knallertkørekort til knallert 45, skal du bestå såvel teori- som køreprøve, som ligeledes arrangeres af politiet. Undervisningen tages hos en kørelærer, hvor du skal gennemføre mindst 22 lektioner teori og mindst 12 lektioner køreundervisning.
     
    Læs mere om reglerne for kørekort til “stor knallert” her

 

Hvad koster et knallertkørekort?

Prisen afhænger af din alder samt typen af knallertkørekort, du ønsker at erhverve.

Selvom du som udgangspunkt betaler et fast beløb for udstedelse af kortet (prisen afhænger af alder og kørekorttype), skal du regne med ekstra udgifter for pasfoto til knallertkørekortet og evt. teoribog.

Samtidig er der ingen fast pris for det obligatoriske førstehjælpskursus, eftersom der er tale om et særskilt kursus, der ikke en del af knallertundervisningen. Derfor afhænger prisen for førstehjæpskurset af udbyderen. 

Hvis du ikke består teoriprøven eller den praktiske prøve, koster det yderligere 200 kr at aflægge en ny prøve.

I det hele taget er det væsentligt dyrere at erhverve knallertkørekort, hvis du er over 18 år, da teori- og køreundervisningen foregår hos en kørelærer.

Husk, at kørekort til bil eller motorcykel giver førerretten til knallert – derimod giver et knallertkørekort ikke førerretten til bil eller motorcykel. Desuden koster et knallertkørekort til “stor knallert) tilnærmelsesvis det samme.

Derfor kan det bedre betale sig at tage kørekort til bil eller motorcykel, hvis du er fyldt 18 år.

 

Priser

Personer under 18 år

Udstedelse af knallertkørekort til ”lille knallert”:                     450 kr

Undervisningen i ungdomsskolen er gratis, men selve udstedelsen af knallertkørekortet koster 450 kr. Nogle kommuner opkræver et ekstra gebyr for udstedelse af knallertkørekortet.

Gebyr for køreprøven:                                                               200 kr

“Færdselsrelateret førstehjælpskursus for knallertførere”: ? kr

(Kurset er obligatorisk, men særskilt fra knallertundervisningen. Prisen afhænger af kursusudbyderen)

 

Personer over 18 år

Udstedelse af knallertkørekort til knallert 30 (”lille knallert”):    120 kr

(Ingen køreundervisning påkrævet)

Gebyr for køreprøven:                                                                           200 kr

Udstedelse af knallertkørekort til knallert 45 (”stor knallert”):    250 kr

 

Relaterede artikler: knallert 30 – regler, knallert 45 – regler, bøder

 

This entry was posted in Knallert/Scooter. Bookmark the permalink.